Jul

21. december – Julepynt af noder og ispinde

Glædelig 21. december. Julen nærmer sig med hastige skridt og jeg har i dag valgt, at jeg vil vise jer en sød lille ting, som eventuelt kunne pynte på juletræet. Jeg har endnu ikke selv lavet denne finde dekoration, men jeg synes, at den ser nem ud. Jeg vil forsøge at beskrive kort under billedet hvordan jeg ville gøre, hvis jeg skulle lave denne.

Billede fra Happyholigans.ca

Det du skal bruge for at lave sådan et fint juletræ ud af noder er:

  • Papir ark med noder
  • En ispind
  • Satin bånd eller andet flot bånd
  • Tråd eller jutesnor
  • Lim

Jeg ville til dette lille projekt bruge en limpistol, da det tørrer hurtigt og ikke kan ses, når det er tørt. Det kan være, at jeg ændrer mening, når jeg selv prøver at lave et.

1.Nå, det første jeg ville gøre var at klippe noderne ud i de størrelser, som kan ses på billedet. Jeg ville starte med den mindste og så gøre dem lidt større og større. Husk, at du kan godt klippe lidt af, hvis en af dem er blevet for lang, men du kan ikke klistre mere på, hvis den er blevet for kort, så hellere lidt for lang her til at starte med end lidt for kort.

2. Herefter ville jeg tage min tråd eller min jutesnor og lime fast i toppen af ispinden og efterfølgende lime det første og korteste stykke node papir fast. Og så ville jeg begynde at lime de resterende stykker fast.

3. Til sidst ville jeg lave en sløjfe med mit bånd, som vist på billedet og lime denne fast også. Og så er den færdig.

Jeg tror nu også, at det ville være en super fin ide med andet papir end noder. Det er noget, som jeg vil vende tilbage til når vi nærmer os julen igen. Jeg har desværre set denne lidt for sent og vil gerne give en mere detaljeret guide og eventuelt mine bud på cm mål for papirstykkerne. Jeg vender tilbage, men indtil videre, så håber jeg, at dette har givet lidt inspiration til at sidde inde og jule hygge med dem som du holder af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *