Jul,  Selvhærdende ler

13. December – Rødt hjerte til pynt

Billede af Helloiamlai

Glædelig 13. december. I dag vil jeg vise en meget simpel ting, som du kan lave ud af enten polymer ler eller ud af selvhærdende ler. Jeg har prøvet begge dele og jeg synes, at begge slags er lige søde. Jeg har dog ikke lige et billede af dem sammen. Det gode ved at bruge polymer ler, evt. fimo ler, til dette hjerte er, at du har hjertet færdig på samme dag og du sparer tiden som du bruger på at farvelægge. Det er dog også lidt dyrere at lave hjerterne ud af polymer ler, er min erfaring. Det gode ved at lave hjerterne ud af selvhærdende ler er bestemt hyggen ved det. Selvom det tager tid at få det hærdet og det tager tid at farvelægge, så er det også bare lidt hyggeligt at farvelægge og man kunne jo evt. inddrage børnene, hvis man har sådan nogle. Nå, lad os komme igang. Først lige et billede af alle materialerne:

Billede af Helloiamlai

På billedet herover har jeg dog kun en lille kageudstikker i hjerteform. På billedet i starten af dette indlæg er det en lidt større udstikker og der er brugt satinbånd. Jeg er helt vild med satin bånd i disse hjerter. Jeg bruger gerne det helt lille hjerte – cirka 2 cm – til gaver eller til pynt på en gren. De lidt større hjerter synes jeg også kan bruges på en gren eller et juletræ. Her kommer også lige en beskrevet liste over materialerne:

  • Ler
  • Maling i farven rød og en pensel
  • Kagerulle
  • Kage udstikker, hjerteform
  • Husholdningsfilm
  • Snor eller bånd i den ønskede farve
  • En ting til at lave et hul i top-midt
  • Et underlag
  • Et flytbart underlag
  • En spartel
  • Evt. sandpapir

Jeg har på billedet herover brugt et stykke ståltråd til at lave hullet. Jeg har igenne mine indlæg brugt mange forskellige ting som f.eks. et træspyd, spidsen af en kuglepind, et sugerør eller en kageudstikker i en meget lille størrelse. Jeg bruger husholdningsfilm til at gøre mine figurer mere runde i kanterne. Se evt. dette blodindlæg, hvor jeg fortæller mere om denne metode.

Det første du skal sørge for er at have et lige og rent underlag. Ved selvhærdende ler farver jeg det altid, så hvis der kommer lidt støv i leret, så er det ikke så vigtigt. Det er dog stadig vigtigt, at dit underlag er glat, så der ikke kommer mærker i leret. Du skal bruge et flytbart underlag, så du kan flytte dine figurer et sted hen, hvor de kan blive sat til tørre.

1. Det første du skal gøre er at tage et stykke ler og gerne et lidt mindre stykke, så du kan pakke resten væk, hvis du har noget i overskud. Leret begynder at tørre, så snart de kommer i kontakt med luft. Noget ler er “værre” end andet. Jeg har prøvet at arbejde med ler, der minder om det ler, som man bruger til at lave jule dekorationer i eller keramik ler og det tørrer meget hurtigt. Det her, som jeg bruger her er fra Tigeren og det synes jeg er rigtig godt. Jeg vil klart anbefale det, da det kun koster 20 kr. for 500 g. Desuden synes jeg personligt, at det er meget nemt at arbejde med og ikke bliver blødt, som andet selvhærdende ler kan gøre. Nu skal du bare begynde at rulle leret ud i den tykkelse, som du ønsker det i. Jeg har fornylig købt en kagerulle med mål i siderne, så leret får den samme tykkelse over alt. Det synes jeg ikke, at du behøver at investere i, da du godt kan lave en hjemmelavet løsning. Jeg har f.eks. før brugt fire ispinde – to ovenpå hinanden – og så på hver sin side af leret. På den måde kan leret få den samme tykkelse over det hele. Jeg synes dog ikke, at det er så vigtigt til lige præcis disse hjerter.

2. Når du har rullet leret ud i den tykkelse, som du ønsker, skal du tage et stykke husholdningsfilm og placere ovenpå leret. Så tager du din udstikker og stikker alle de hjerter ud, som du kan eller som du ønsker. Herefter fjerne du husholdningsfilmen og tjekker om de er fine. Mit ler sætter sig ofte godt fast på mit underlag, hvortil jeg bruger min spartel til at “skrabe” figuren forsigtigt fra underlaget. Jeg kører gerne lige en finger rundt i kanten. Jeg retter gerne så meget til, som jeg kan inden leret tørrer, da det bare er lidt nemmere end at sidde med sandpapir.

3. Nu skal du bare lave huller i dine hjerter. Du kan vælge at lave et hul, som jeg har gjort på mine – I top midt. Men du kan også vælge at lave to huller – Sådan to på hver “top”. Jeg har gjort det på nogle af mine flettede hjerter, som du kan se på billedet herunder.

Billede af Helloiamlai

4. Når du har lavet huller placerer du hjerterne på dit flytbare underlag og sætter dem væk. Jeg bruger låret til en opbevaringskasse, et skærebræt eller toppen af en papkasse. Det er ikke så relevant. Det vigtigste er egentligt bare, at de bliver placeret et tørt sted. Her skal hjerterne stå i 12-24 timer alt efter tykkelse. Jeg synes, at man kan mærke på figurerne hvis de ikke er helt tørre. Hvis de føles kolde eller våde, så lad dem ligge lidt endnu. Hellere lige en halv dag for meget end en for lidt.

7. Når dine hjerter er tørre kan du vælge at slibe dem med lidt sandpapir. Det gør jeg gerne, hvis kanten er lidt ujævn eller hvis bagsiden er lidt hårdt ramt (mærker fra min spartel).

6. Når du er tilfreds med dine hjerter skal du til at farvelægge dem. Jeg bruger gerne en maling fra Panduro. Jeg har i år brugt meget den farve der hedder dark red og så i mat. Det jeg godt kan lide ved Panduros farver er, at jeg som regel kun behøver give mine figurer et lag. Nogle gange to, men det går også. Og så tørrer det bare hurtigt eller det bliver støv tørt hurtigt, så hvis det skal have to lag, så kan det gøres 10 minutter efter første lag. Jeg lader gerne mine figurer ligge 12-24 timer igen før jeg maler bagsiden. Det er bare så ærgerligt, hvis de ikke er helt tørre.

6. Når begge sider er malet skal du blot tilføje din ønskede snor og så er de klar til at tage i brug.

Jeg håber min guide kunne bruges. Du må gerne kommentere eller dele med mig herunder, hvis du selv har forsøgt dig med disse hjerter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *