Kort til særlige lejligheder

Konfirmationskort til en pige

I dette indlæg vil jeg dele hvordan jeg har lavet et personligt konfirmationskort til en ung pige. Jeg skal selv til en konfirmation her til maj, så jeg tænkte, at jeg ville være lidt kreativ og lave et fint kort selv. Jeg fandt først nogle fine kort på pinterest, hvor der er brugt flakoner af papir. Det papir havde jeg ikke lige den dag, så jeg måtte være ekstra kreativ. Herunder kan du se kortet, som det ser ud lige nu. Jeg har planer om, at der skal tilføjes noget over kjolen som f.eks. en overskrift, hvor der står konfirmand. Jeg har valgt først at offentliggøre dette opslag efter jeg har været til konfirmationen, så hun ikke ser det før hun får det.

Jeg har købt kort og konvolutter sammen flere forskellige steder. Denne er købt i Søstrene Grene for lang tid siden. Det kan ikke ses, men det er printet et mønster af blomster på forsiden, som jeg har dækket med mit design papir også fra Søstrene Grene. Jeg har valgt at lade der var et mellemrum fra design papiret og til kanten af det oprindelige kort, da jeg synes det ser rigtig fint ud.

Nå, jeg vil gerne forklare hvad jeg gjorde og vise fine billeder, men jeg lavede kortet for nogle uger siden, så jeg vil forsøge at forklare så godt, som jeg kan, hvad jeg gjorde. Jeg tænker, at jeg gerne vil lave sådan et kort her igen, da det er super fint og også noget, som jeg tænker kunne være godt at have med på julemarkeder, da der ikke kun sælges juleting. Så, når (fordi det skal jeg) jeg laver det her kort igen eller et der minder om vil jeg dele billeder af processen der. Men nu må du nøjes med en detaljeret gennemgang.

Først fandt jeg baggrunden, hvor jeg endte med at vælge dette flotte mørkeblå stykke design papir med guldprikker. Herefter tog jeg mit stansejern, som stanser de store hjerter ud, og stansede et hvidt hjerte, som skulle være kjolens overdel. Herefter målte jeg kjolens underdel til, så den både passede indenfor kortes rammer og passede til taljen på overdelen. Da jeg skulle lave kjolens underdel blev jeg lidt udfordret, da det oprindelig kort, som jeg så på Pinterest, brugte flakoner af papir, som jeg ikke ejer endnu. Jeg vil gerne have købt noget og prøve at lave kortet efter den oprindelig “opskrift”, som jeg har set. Det kommer forhåbentlig. Heldigvis havde jeg noget rigtig fint transparent papir til at ligge i gemmerne, som er det jeg har pyntet min kjoles underdel med. Jeg har på et tidspunkt for lang tid siden købt det her transparante papir med mønster i. Jeg købte dem i Søstrene Grene og jeg har aldrig rigtig kunnet finde ud af hvad jeg ville bruge det til. Jeg har mange ideer, men når jeg søger på nettet finder jeg heller ikke rigtig nogle ideer jeg virkelig gerne vil prøve. Så jeg blev meget glad, da det her fungerede super fint for mig. Jeg tog min mønstersaks med store bølger og klippede bunden på den hvide del af underdelen og den transparante del. Her valgte jeg så at lade det transparante papir gå lidt ned over det hvide, som vi kan kalde underkjolen her, og jeg synes selv, at det blev et rigtig fint resultat. Da jeg var færdig med det og jeg havde fået sat det transparante papir på min kjole, synes jeg, at den så lidt kedelig ud. Jeg fandt den sølv tråd frem, som du kan se rundt om kjolens talje og tilføjede den, som en fin lille detalje. Da jeg ikke synes det var nok begyndte jeg at eksperimentere med min effekt lak. Jeg tilføjede lidt kant, lidt “knapper” og lidt blomster. De små blomster, som jeg har lavet med effekt lakken, “opfandt” jeg ved en fejl. Nu er det lidt som min lille nye måde at bruge min effekt lak på. Det jeg gør er, at jeg laver prikken i midten, som det første og tilføjer herefter prikker rundt om min midte. Så tager jeg spidsen af min pen og kører de små klatter om min midte ud, så de får en blomster bladsagtig form. Jeg synes selv, at resultatet er meget sødt og passer perfekt til dette kort. Som skrevet, så har jeg planer om at tilføje lidt ovenover kjolen, fordi jeg synes, at det ser lidt tomt ud. Jeg vil lave en opdatering, når det engang kommer til at ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *