Ler

DIY “marmor”-farvet ler

Jeg har set flere steder på Pinterest og Instagram, at der bruges ler, som har et marmor lignende design. Jeg bruger det også selv, da det til tider godt kan blive lidt kedeligt kun at have en farve. Der må gerne være lidt i spil og især hvis det omhandler smykker. I dette indlæg vil jeg vise hvordan jeg selv laver marmor farvet ler og det er meget ligetil. Det eneste du skal bruge er to eller tre stykker ler i forskellige farver. Jeg har i mit eksempel kun brugt to farver fra Fimo ler. Den ene farve er en helt hvid fra deres Professionelle serie og en grå fra Fimos Effect serie.

Billede af Helloiamlai

1.Det første du skal gøre er at tage to cirka lige store stykker fra hver farve. Hvis du ønsker, at en af farverne skal dominere, så skal du tage lidt mere af den farve og lidt mindre af den anden/de andre. Varm leret op i dine hænder ved at rulle det.

2. Når du har varmet det op skal du rulle leret i alle farve til en pølse, som jeg har gjort herunder. Jeg tænker også, at du opnår samme effekt ved at ælte leret sammen. Du skal bare passe på, at du ikke kommer til at blande dem for meget sammen. Meningen her er netop, at man skal kunne se, at det er to farver. Fimo ler kan nemlig sagtens blandes for f.eks. at skabe en mørkere eller en lysere farve ler. Det er derfor vigtigt, at du ikke ælter og blander leret for meget sammen. Du kan vælge at gøre som jeg har gjort og ligge dem ved siden af hinanden. Herefter snoede jeg dem sammen og bøjede dem på midten. Dette gjorde jeg et par gange.

3. Herefter er der bare tilbage at begynde at forme. Jeg valgte at bruge min klump med “marmor”-ler til at lave et smykkevedhæng, så jeg begyndte at rulle den flad.

Jeg håber, at du kunne bruge min guide til at lave dit eget “marmor”-farvede ler. Det er altid hyggeligt at eksperimentere lidt med blanding af farver osv., men du må endelig huske på at forsøge dig med nogle flere farver istedet for blot grå og hvid, som jeg gjorde herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *