Personlige indlæg

Velkommen til min blog

Velkommen til. Jeg har længe gået med en lille drøm om at starte en blog med mine kreative projekter. I 2018 inviterede min svigermor mig med til et par forskellige julemarkeder, hvor vi bor og det var her, hvor jeg oprettede min instagram profil, hvor jeg deler billeder af det jeg laver. Nu vil jeg så tage skridtet videre og udfordre mig selv med denne blog.

Af kreative ting har jeg indtil videre beskæftiget mig med hækling, handlettering (håndskrivning), kalligrafi, faux (falsk) kalligrafi, hjemmelavede kort, selvhærdende ler og hjemmelavede billeder. Jeg kunne godt tænke mig at begynde at lave min egen bullet journal og arbejde med ler, som skal hærdes i en ovn. Jeg er ikke ekspert eller professionel indenfor nogle af de tingene, men øver mig og bliver inspireret fra Pinerest, Instagram og internettet.

Jeg bruger rigtig meget min familie og svigerfamilie, når jeg har brug for råd til nye projekter eller mangler lidt erfaring. I forhold til inspiration bruger jeg mere internettet, instagram, youtube og pinterest. Her finder jeg mange forskellige nye projekter, som jeg gerne vil prøve. Jeg har blandt andet på min pinterest et par forskellige opslagstavler, hvor jeg har gemt de projekter, som jeg gerne vil forsøge mig med. Der er selvfølgelig nogle, som jeg har prøvet, men så kan min Pinterest også bruges til at se, hvor jeg får min inspiration fra.

Jeg har i bund og grund startet denne blog, fordi jeg selv har manglet en side, som fortæller hvordan man kommer igennem de forskellige projekter, som der kan findes på nettet og så tænkte jeg selv, at det var rart at min blog er på dansk. Jeg ser nemlig hver dag projekter på bl.a. Pinterest, som er på engelsk, tysk eller russisk og hvis det er på engelsk, så kan jeg oversætte og give ris og ros til det originale opslag. Hvis de derimod er på tysk eller russisk, så kan jeg måske mere forsøge at genskabe og vise hvordan jeg har lavet det, hvis der nu sidder én, som gerne vil prøve at lave det samme. Jeg håber, at der bare sidder én derude, som sidder med samme oplevelse og derfor kan bruge mine blogindlæg.

Jeg er meget interesseret i at se og høre om dine oplevelser, så hvis du skulle have lyst må du meget gerne dele det med mig i kommentarfeltet eller på min e-mail: helloiamlai@hotmail.com.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *